Det dyrebare hjerte

Det dyrebare hjerte

Kære Læser

Jeg oplever at det menneskelige hjerte er noget af det mest værdifulde vi har.

Livets takt begynder i fosterets vækstfase, og fortsætter til den sidste udåndning.

Hjerteslaget er en konstant tilstedeværelse, selvom vi måske ikke altid værdsætter at hjertet slår, og ikke altid føler den intense puls af livets strøm igennem os. Men hjertet holder sin rytme, uanset hvad, igennem hele vores liv.

Det menneskelige hjerte reagerer på vores oplevelser og de mere subtile ubalancer.

Igennem livet tror jeg de fleste af os har oplevet at have et knust hjerte, et forelsket hjerte, et længselsfuldt hjerte osv.  Man kunne sige at vores hjerte taler til os, igennem vores følelser.

Tager du dig tid til at spørge dit hjerte hvordan du har det? og hvad gør du med den information, du modtager?

Nogen gange kan det være man støder på hjertesmerter, rester fra tidligere relationer eller minder om øjeblikke, da hjertet var knust. Alle mulige følelser finder vi i hjertet- det vi også kan kalde hjertechakraet.

Hjertet er ikke kun vores eget, det bærer også menneskehedens historie i sig, og jordens fortællinger.

Vi lever i en verden af ​​modsætninger, sol-måne, dag- nat, yin-yang himmel- jord, maskulin-feminin, og hvad vi definerer som godt eller dårligt.

Inde i os er der et maskulint og feminint aspekt, uanset om vi er mand eller kvinde. Hver polaritet indeholder i sig selv den modsatte side. Denne dualitet forenes, når både de negative og de positive aspekter arbejder sammen.

Vi indånder og udånder konstant i kontakt med de kræfter, der bogstaveligt talt giver os liv.

Menneskeheden har eksisteret i lang tid. For eksempel for lang tid tilbage blev en kvindelig guddommelighed tilbedt. Gudinden blev æret for sin evne til at genskabe livet ved at forny jorden med frugtbarhed.  Og stor værdi blev givet til kvindens evne til selv at føde liv. Det var et matriarkat system. Mænd var en del af det sociale liv på mange niveauer, men suveræn var den store Gudinde.

Med etableringen af ​​de patriarkalske religioner begyndte pendulet at bevæge sig i den modsatte retning. Fra de patriarkalske religioners tidlige perioder til slutningen af ​​1600’erne blev kvindernes magt undertrykt, og blev bedømt som djævelens arbejde. En lang række kvinder blev fordømt som hekse, og nogle blev endda brændte. I årtusinder levede de herefter i et patriarkalsk system, der definerede Gud som mand.

Ser man på den historiske udvikling over lang tid, er det meget forståeligt, at det ikke er nemt at afbalancere den indre maskuline og feminine polaritet.

Selvom der nu skulle være lighed blandt kvinder og mænd, er vi ikke ens, og balancen finder vi i erkendelsen af vores forskelligheder. Det maskuline aspekt i en kvinde er derfor ikke det samme som det maskuline aspekt i en mand. Men det maskuline og feminine i os er et eksempel på vores indre polaritet.

Kærligst Manuela