fif til readingen
Kære læser
I denne blog vil jeg give nogle flere fif til krystalreadingen
Hver krystal og sten virker som en slags størknet frekvens af energi. Alle disse frekvenser arbejder samtidigt også med jordens aura. Når vi holder en sten eller får adgang til dens energi, begynder vi at resonere eller vibrere med den frekvens af energi, som den pågældende krystal repræsenterer. Vores energiske systemer afspejler stenens frekvens og skaber oplevelsen af en følelse eller tilstand af bevidsthed. Disse indtryk kan være yderst nyttige i meditation,
Det er ønskværdigt at forberede rummet til at lave en krystalreading. Man kan for eksempel finde et bord eller et område på gulvet. Det kan også være nyttigt at tænde et stearinlys og spille musik, for at forankre den meditative atmosfære.
I en krystalreading får man ikke kun adgang til stenenes energier, men også adgang til en del af jordens energifelt.
Tag flere lange, dybe vejrtrækninger for at signalere din krop til at slappe af. Tænk på det du ønsker at udforske. Formuler klart et spørgsmål eller en tanke i dit sind. Når du holder dette spørgsmål, kan du vælge stenene.
Man kan evt lade hånden begynde at bevæge sig langsomt over stenene. Når hånden passerer over stenenes overflade, kan man måske opleve en prikkende fornemmelse eller varme. Dette kunne være et tegn på, at det vil være fint at vælge denne sten. Når stenen er valgt skal den placeres i den rigtige position, ifølge den reading, der er valgt.
Følg derefter processen for fortolkningen af stenen. Hvis du opdager, at en sten er uklar i en reading, kan du vælge en ny sten, for at præcisere eller tilføje til dens betydning.
De sten og krystaller, der vises i din reading, indikerer de mest dominerende kræfter eller energiske frekvenser, der er involveret i den situation, du spørger om. Hvis du støder på en bestemt sten eller krystal, hvis ånd taler stærkt til dig, kan du bruge den som fokus for meditation. Du kan også bære stenen eller krystallen hele dagen for at minde dig om dens besked.
Mønstre
Du kan måske bemærke, når du bliver mere bekendt med stenene, at der viser sig mønstre i readingen. Det kan for eksempel være, at der flere gange vælges sten der repræsenterer et bestemt chakra eller aspekt af dit liv. Disse kunne være signaler, der giver dig dybere indsigt i readingens betydning i dit liv.
De mønstre, der udvikles i en reading, kan tilføje en stor dybde til din læsning. De afdækker lag med dybere indsigt og forståelse, der vil forankre betydningen af samtlige sten.
Bekræftelser
Du vil måske bemærke, at i hver sten gemmer der sig en bekræftelse, der vedrører energien af det pågældende mineral. Bekræftelser er et redskab som du kan integrere ved hjælp at det talte ord. Hvis der er en bestemt sten eller et aspekt af din læsning, der taler til dit selvværd og selvkærlighed,- kunne du foreksempel sige til dig selv, at du er god nok.
Jeg vil foreslå, at man begynder at praktisere også i talen, hvad man modtager fra stenen på det energimæssige plan.
Brug af lydvibrationer, som talen også er, er med til at skabe resonans med bestemte frekvenser af energi. Når vi taler etablerer vi et felt af resonans inden for vores egne kroppe og i vores miljø.På den måde kan vi også skabe øget livskavlitet i vores liv- ved at ændre de ord, vi vælger at bruge om os selv. Brug af bekræftelser kan være en kraftfuld måde at arbejde med bestemte frekvenser af vibrationer.
Jeg håber at stenene, krystallerne og readingen er med til at skabe glæde, balance og indsigt. Ind i dit liv.
Kærligst Manuela