om strandsten og rav

Kære læser

Det er sommer, og en skøn tid til at nyde de danske strande, gå med bare fødder og mærke sandet, vandet, strandsten, og måske finde et stykke rav.

Jeg har flere strandsten, som jeg også anvender i krystalhealing. Jeg oplever at de skaber jordforbindelse, ro, balance og flow. – lidt ligesom, når man går en tur ved havet. Det er dejligt, opfriskende og på samme tid beroligende.

Lige siden jeg var barn, har jeg elsket at røre og kigge på sten ved stranden om sommeren. Et par gange har jeg fundet rav også. Og selvom rav ikke er en sten, har det alligevel nogle kvaliteter, som gør det egnet til krystalhealing.

Rav er forstenet harpisk, som består af kulstof, brint og ilt. Harpisken kan indeholde små insekter, blomster, frø osv. Dens gyldent-orange farve er knyttet til navlechakraet og dermed til vores livskraft og lyst til livet.

Rav giver varme, tryghed, blidhed, glæde og lethed.  

Der laves ofte pragtfulde smykker af rav, som kan bæres både for skønhedens skyld, men også for skabe lethed, glæde og stabilitet.

min fingerring af rav, en gave fra min bedstemor, som jeg altid bærer på mig.

Rav og strandsten er en perfekt kombi til en krystalhealing, hvor man ønsker at fremskynde følelser af glæde, varme, blidhed, tryghed, kraft og jordforbindelse.

Lav et healingslayout ved at lægge rav på de forskellige chakrapunkter, og på andre punkter på kroppen efter behov. Læg strandstenen rundt om kroppen i auraen, og læg også en strandsten i hver hånd og under fødderne.

Man kan også lave en ren strandstenshealing- her anvendes strandsten både på chakrapunkterne og rundt om kroppen i auraen. 

God fornøjelse!

Kærligst Manuela